Det er jo hokus pokus!

I onsdags var jeg med kirkehistorieholdet på Nationalmuseet og se den permanente udstilling om Danmark i middelalderen. Det var meget spændende og meget lærerigt. Jeg kan bestemt anbefale udstillingen, der er proppet med kirkelige effekter. En af de sjove lektier, vi fik med hjem er følgende:

Vi kender allesammen - og bruger jævnligt - ordene hokus pokus. Men hvorfor hedder det egentlig hokus pokus?

Jo, een forklaring er af kirkelig art - og ret sjov.

I middelalderen - altså før reformationen - var Danmark jo katolsk. I 1225 vedtog man på Laterankoncilet dogmet om realpræsensen, transubstantiationslæren. Realpræsens betyder, at katolikker tror, at brødet og vinen reelt bliver til Jesu kød og blod ved indstiftelsen af nadveren i kirken. Transubstantiation er latin betyder forvandling. Brød og vin forvandler sig med andre ord (som ved magi!).

Det sjove er, hvornår forvandlingen finder sted i den her sammenhæng - det gør det i det øjeblik præsten indstifter nadveren med de latinske ord:

hoc est corpus meum...

(da. 'dette er mit legeme...')

Hvis man siger det lidt hurtigt og ikke forstår hvad det betyder, kan man nemt høre, at det kan lyde som 'hokus pokus'.

Og de ord lavede jo magi, for de lavede almindeligt brød om til Frelserens legeme. Det siges, at der i middelalderkirken stod to gejstlige og holdt et stykke hvidt klæde ud, som man knælede ind over, mens man spiste af brødet. For hvis der røg krummer på gulvet..Det var jo Jesu legeme - og det kan man jo ikke bare have til at ligge ud over det hele. Af samme årsag ser man, at alterkalkene fra den tid er meget små. Det er fordi præsten var den eneste, der drak af vinen - man turde ikke hælde op til menigheden af frygt for at spilde Jesu blod.

Senere fandt man på den snedige manøvre at stikke oblaten ned i kalken. De par gange jeg har været til katolsk messe har det fungeret sådan, at man stak brødet ned i vinen. Det er vist kun i den danske folkekirke, der serveres...