Foreløbigt svar fra Menighedsrådsforeningen

Idag har jeg fået svar på min henvendelse til Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer!

Mit forslag vil blive behandlet på førstkommende forretningsudvalgsmøde og herefter eventuelt forelagt Landsforeningens bestyrelse på deres næste møde d. 19. november.

Det er da en god nyhed her i efteråret, synes jeg. Det glæder mig at de ikke kategorisk har afvist mit forslag (og hvis de havde, ville jeg selv oprette netværket). Så nu er der altså ikke andet at gøre end at vente og se, hvad de siger. Jeg håber det er sådan, at forretningsudvalget bare kan sige 'go' for projektet, så vi kan komme igang.

Jeg glæder mig meget til at få udfaldet. Men indtil videre må jeg bare vente. Jeg kan jo håbe at 'alt godt kommer til den, der venter' :-)

Vielsesritual til homoseksuelle

Sagen om hvorvidt der skal laves et vielsesritual til homoseksuelle i den danske folkekirke kører netop nu på sit højeste i kirkelige kredse. I det hele taget er der i kirken blæst om homoseksuelle generelt - også internationalt. Således blev den anglikanske kirke tidligere på ugen enige om, at undsige den amerikanske biskop, den homoseksuelle Gene Robinson.

Det er svære tider og svære spørgsmål på kirken. På den ene side byder den humanistiske side, at kirken er tilhørssted for alle folk - uanset hvad. På den anden side, argumenteres der, er homoseksuelt ifølge Bibelen en synd.

Men se - ifølge Bibelen er der meget, der er en synd. Hvor mange kan holde de 10 bud i dagligdagen? Lad os tage følgende: "Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus eller mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

Av, den var værre! Når mine veninder har en smart jakke på, som jeg ville ønske SU'en rækkede til, kan jeg ikke løbe fra at jeg begærer den. Jeg bliver slet og ret misundelig! Og jeg vil da gerne have et større hus og jeg vil gerne have flere penge, og jeg vil gerne have nogle nye vinterstøvler.

Og se, Jesus døde jo for vores synder. Skarpt kan man sige, at han døde lige så meget for min jakke-misundelse som for homoseksualitet.

At den man elsker er af samme køn som en selv er sådan set ligegyldigt. Behovet for velsignelsen og for at blive ægtepar 'for Gud og mennesker' som det hedder i vielsesritualet er lige stort - heteroseksuel eller homoseksuel.

Næ, som jeg ser det, handler det om ligestilling. Homoseksuelle skal ligesåvel som
heteroseksuelle have retten til valget; kirke eller kommune?

Og nu er Kirken jo Guds hus - så skulle vi ikke efterhånden tage Bibelens ord helt bogstaveligt og åbne den for alle mennesker?

Forslag til landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer

Nedenstående er dags dato fremsendt til Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer:

Vedr. forslag om oprettelse af et netværk for menighedsrådsmedlemmer under30 år.

Jeg har med interesse læst historierne i dagspresen vedr. den valgundersøgelse, landsforeningen har foretaget, hvori det viser sig, at unge under 30 er en klar minoritet i menighedsrådsarbejdet. 1,6% er ikke mange ud af de knap 19000 medlemmer, der findes på landsplan.

Det er vigtigt, at også unge føler sig klar til og velkommen imenighedsrådsarbejdet. Og det er vigtigt at opleve, når man påtager sig ethverv, at man har sparringspartnere og fællesskaber.

Som ung kan det være svært at skabe disse relationer, og derfor vil jeg foreslå, at man ilandsforeningens regi opretter et netværk for unge menighedsrådsmedlemmerunder 30 år.

I en tid, hvor folkekirken er til stor offentlig debat, og der foretages undersøgelser, der viser at folkekirkens medlemstal er støt faldende - og at det sandsynligvis vil føre til, at folkekirken som vi kender og elsker den, ikke eksisterer om 75 år- er det af største vigtighed, at folkekirken opnår en større forankring blandt unge.

Et aktivt miljø omkring helt unge menighedsrådsmedlemmer kan være en af nøglerne til at engagere og fastholde unge i kirken - og dermed bevirke, at de kan bidrage til en opblomstring af kirkens rolle blandt denne aldersgruppe.

Ligesåvel som det er 'glædeligt'- og det er jeg helt enig med foreningens formand i- at så mange ældre mennesker tager del i kirken, er det uheldigt, at kirken ikke afspejler det samfund den er en levende del af - og som den gerne skulle vedblive at være en del af.

Det er uden tvivl ikke nemt for unge at begå sig uden sparringspartnere på deres egen alder, og derfor vil jeg foreslå landsforeningen for menighedsrådsmedlemmer, at der oprettes et netværk for menighedsrødderunder 30 og at der afholdes særskilte aktiviteter (evt. et årligt møde), hvor vi kan mødes ogerfaringsudveksle. Jeg håber, at mit forslag mødes positivt, og afventer med spænding svar.

...Ja, så må vi se, hvad der sker. Fortsættelse følger :-)

Unge er en minoritet!

Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer har foretaget en undersøgelse af sammensætningen af menighedsrådene. Ældre er klart overrepræsenteret i rådene- 62,6% af de nye menighedsrødder er over 50 år gamle!

I den aldersgruppe jeg tilhører er vi kun 1,6% - i mine øjne helt forrykt. Det eneste, der er at glæde sig over i den undersøgelse, er at kvinder og mænd stadig er nogenlunde ligeligt repræsenteret -nemlig med hele 54% kvinder.

I det menighedsråd, hvor jeg kommer til at sidde, er jeg den eneste under 40 år. Folkekirken skriger på unge og laver alskens tiltag (sms-gudstjenester, kirkerock etc.) for at lokke unge ind i kirken og få dem til at blive stamgæster. Men i menighedsrådsforeningen ser man det ikke som et problem, men glæder sig snarere over at der er så mange "unge ældre, der er klar til at tage fat på et nyt livsafsnit ved at engagere sig i opgaver, som de ikke tidligere har haft tid til. At tage aktivt del i sognets kirke er et eksempel på en sådan opgave". (Formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Ejvind Sørensen).

Og selvfølgelig er det da fint, at der er mange ældre, der tager aktivt del i samfundet, og jeg vil ikke sætte mig i spidsen for et aldersfascistisk oprør i folkekirken, men ligesåvel som det er 'glædeligt' at så mange ældre mennesker tager del i kirken, er det uheldigt, at kirken ikke afspejler det samfund den er en levende del af.

Det er uden tvivl ikke nemt for unge at begå sig uden sparringspartnere på deres egen alder, og derfor vil jeg foreslå landsforeningen for menighedsrådsmedlemmer, at der oprettes et netværk for menighedsrødder under 30 og at der afholdes særskilte aktiviteter, hvor vi kan mødes og erfaringsudveksle. Jeg håber, at mit forslag mødes positivt.

Valgt til menighedsrådet!

Den 9. november afholdes der menighedsrådsvalg rundt om i sognene. I mit sogn, Sct. Nicolai, er der såkaldt 'aftalevalg'. Det skal forståes sådan, at der er indkommet det antal kandidater på kun en liste, der er brug for.

I det tilfælde, der var indkommet en anden liste end vores ene 'Fælleslisten', havde det udløst valg. I Køge Kirke er der 14 medlemmer af menighedsrådet. Dertil kommer de to præster, der er fødte medlemmer af rådet samt en medarbejderrepræsentant.

Det er lidt overraskende, men virksomheden Køge Kirke beskæftiger mere end 35 personer! Der er kirkegårde, der skal passes og administreres, der er et krematorium og en sognegård og et i øvrigt livligt sogneliv.

Der er masser af ting, man skal tage stilling til og arbejde med som menighedsrådsmedlem og jeg glæder mig til at komme igang. Jeg tror nok, at det er min fortjeneste at gennemsnitsalderen i det kommende menighedsråd er kommet et godt stykke under de 60 år :-)

Jeg og de øvrige medlemmer tiltræder ved starten af kirkeåret, der jo starter med første søndag i advent. Der er gudstjeneste i kirken, der markerer at vi tiltræder- og så er der kirkekaffe bagefter!

Tænk, så har man ansvaret for den smukke gamle kirke.

Lidt om Søren Kierkegaard

Jeg følger et kursus i Etik og Religion hos Søren Kierkegaard, og her kan du læse nogle af mine betragtninger. Jeg læser 'Søren Kierkegaards Samlede værker' (SV) 3. udgave, bd. 1-20, Kbh. 1961-1963.

Som 'støttelitteratur' kan jeg anbefale Johannes Sløks 'Kierkegaards univers- en ny guide til geniet', Kbh. 1983. Den opsummerer og redegør for de begreber og temaer og den udvikling, der er i Kierkegaards omfattende forfatterskab.

Nedenfor har jeg læst "Enten-Eller": 'Forord' og 'Diapsalmata' samt 'Vexeldriften', bind 2.

Stemningen i "Diapsalmata"

”Livet er blevet mig en besk Drik” (SV 2:29)

Blandt vemoden, depressionen og mørket får vi kun yderst sparsomme glimt af glæde. Kun forelskelsen og lidenskaben er i stand til at bringe glæde:

”Det er dog den skjønneste Tid Forelskelsens første Periode, naar man ved enhver Sammenkomst, ethvert Øiekast henter noget Nyt hjem at glæde sig over” (SV 2:27)

Derudover gør livet ondt, og det er for hårdt at skulle lægge arm med det. I samme åndedrag er der en formanende tone hos forfatteren over for medmenneskene:

”Menneskenes Tanker ere tynde og skrøbelige som Kniplinger, de selv ynkværdige som Kniplings-Piger. Deres Hjertes Tanker ere for usle til at være syndige. For en Orm vilde det maaske kunne ansees for Synd at nære saadanne Tanker, ikke for et Menneske, der er skabt i Guds Billede. Deres Lyster ere adstadige og dorske, deres Lidenskaber søvnige; de gjøre deres Pligter, disse Kræmmersjæle; men tillade sig dog ligesom Jøderne at beklippe Møndten en lille Smulle; de mene, at om vor Herre holder nok så ordentlig Bog, kan man nok slippe godt fra at narre ham lidt. Pfui over dem!” (SV 2:30-31)

Ligesåvel som digteren er et ulykkeligt menneske, er ”Diapsalmata” et ulykkeligt skrift. Det er også et æstetisk skrift – og den formanende tone kommer vel netop ud af, at den æstetiske digter ikke får opfyldt sine behov; som det lille barn ønsker forfatteren alene nydelsen og det umiddelbare. Det som denne verden ikke indeholder.

Stemningen i "Vexel-Driften" - og ift. "Diapsalmata"

”Kjedsommelighed er en Rod til alt Ondt” (SV 2:263)

Dette skrift er også af en æstetikers hånd; der ønskes en omvæltning og også her er tonen formanende dog af en mere social og politisk art:

”Man vil forbedre Statens Finantser ved Besparelser. Kan der tænkes noget Kjedsommeligere? Istedenfor at forøge Gjelden, vil man afbetale den. Efter hvad jeg kjender til de politiske Forhold, vil det være Danmark let at aabne et Laan paa 15 millioner. Hvorfor tænker Ingen derpaa? (SV 2: 264)

’Vexel-Driften’ er evnen til omvæltning. Til at tænke anderledes, kunstnerisk og kreativt:

”Jeg vil dog et Øieblik benytte det saaledes, for at take om den Vexeldrift, der beroer paa Forandringens grændseløse endelighed, dens Extensive Dimension” (SV 2:269)

Stemningen i ”Vexel-Driften” og ”Diapsalamata” er ’både og’ og ’slet ikke’; begge ønsker lidenskab, begge er formanende overfor omverdenen, men hvor ”Diapsalmata” er de primeret og vemodig, er der i ”Vexel-Driften” en følelse af at forfatteren er klar til at tage ’kampen’ op. Her er ikke noget med at gå i seng og se sig selv i spejlet og for morskabs skyld ryge en cigar, men snarere en dæmpet ’fanden-i-voldskhed, der syrer gennem de sociale formaninger.

Forfatterens forståelse af det æstetiske.
(Det fremgår af skriftets "Forord", at både "Diapsalmata og "Vexeldriften" hører til "de æsthetiske Afhandlinger af A".)

”A.s Papirer indeholde nemlig en Mangfoldighed af Tilløb til en æsthetisk Livsnaskuelse.” (SV 2:19)

Forfatterens forståelse af æstetisk livsanskuelse står overfor kedsommeligheden. Det æstetiske betegner det sanselige og det kunstneriske og skønne – særligt i nydelsen af dette. Det æstetiske er det uengagerede, det skuende, det umiddelbare og det nydende. Æstetikeren er drevet af lyst, og ikke af pligt.

Relevansen i at indlede med det æstetiske stadie
(I den såkaldte stadieteori fremstår det æstetiske som det første af tre stadier. )

Relevansen fremstår klarest i biologien; spædbarnet er jo en udpræget æstetiker – det er betragtende og nydende og drevet af lyster og kender ikke til moral. Dermed er det æstetiske det første stadie i et menneskeliv – og nok det mest ukomplicerede. De øvrige stadier indeholder jo elementer af de(t) foregående og er som sådan yderligere komplicerede størrelser.

Religionen er ’det oplukte øje’; først med ’øjeblikket’ tager man religion og dermed etikken til sig. ’Øjeblikket’ er et valg – et valg man ikke er i stand til at foretage som barn, men først ved det punkt, hvor man når til erkendelsens ’øjeblik’.

Oktober er international brystkræftmåned

Så blev kampagnen mod brystkræft åbnet igår. Der var mange mennesker på Rådhuspladsen og kampagnen blev åbnet af Prinsesse Alexandra.

Symbolet for den internationale brystkræftmåned, den lyserøde sløjfe, ses ofte i gadebilledet.

Hvis du vil vise din støtte til kampen mod brystkræft, kan du få fingre i en lyserød sløjfe hos bl.a. Matas, Magasin og parfumerier.

Prøv at tænk på, at 1 ud af 9 kvinder bliver ramt af brystkræft- det er ret mange, ikke? Det er mødre, søstre, tanter, døtre, bedstemødre, kolleger og veninder. Hver niende af de kvinder, du kender får - statistisk set- brystkræft. Det er uhyggeligt, synes jeg.

Kræft rammer bredt. Og desværre rammer den også utroligt mange. Jo flere penge, vi kan give til forskning, jo bedre. Jeg håber at min lille indsamling sammen med alle de andre kan være med til at komme en kur bare lidt nærmere.

Desuden kan du støtte kampen ved at købe en af de t-shirts, der er lavet i forbindelse med kampagnen. Den ene er fra B-Young, den anden fra Designers remix. Klik på overskriften og se hvor du kan købe den henne.

Endelig kan du jo også oprette din egen indsamling på www.stoetbrysterne.dk