Budget: "Forhandlinger"
Ooh, at være i provstiudvalget! Denne i magtspillet fuldstændigt oversete instans - provstiudvalget - har jeg nu oplevet for fuld udblæsning. Kort fortalt er provstiudvalget kirkens 'økonomiudvalg' - det er altså dem, der skal lægge de overordnede linjer og dem, der godkender budgetter og deler kroner ud til kirkerne i kommunen. Kronerne kommer selvfølgelig fra ligningen (=skattekroner) og det er udvalgets opgave at fordele pengene som de skønner bedst.
Som i så mange andre etablissementer, har vi i kirken haft et øje på budgettet. Og av, av, vi måtte føre den store sparekniv. Det er gået bredt ud over hele Køge kirke - lige fra korpigernes dragter til anlægsarbejder og effektiviseringer hos personalet.
Folkekirkens budget er delt i to rammer:
1. Driftsrammen (løn, personale, aktiviteter)
2. Anlægsrammen (vedligehold, nybyg m.v.)
Problemet er, at man ikke må overføre penge de to rammer imellem. Dvs. hvis man er dygtig at spare på driften, kan man ikke proppe pengene i mursten - eller omvendt. Hvis pengene ikke er brugt går de tilbage i den store provstikasse.
I Køge Kirke lagde vi, hvad vi skønnede var et realistisk budget. Vi har haft overskridelser på sidste budget og kunne se, at det ikke hang sammen.
Provstiudvalget var imidlertid af en anden opfattelse. Både hvad galdt drift og anlæg. Følgende ordveksling siger det vist meget godt:
Provstiudvalgsmedlem: 'Der er altså ikke nogen penge. Jeres budget er fuldstændig urealistisk.'
Menighedsrådsmedlem: 'Dvs. vi ikke kan bruge vores budget til noget?'
Provstiudvalgsmedlem: 'Det er korrekt.'
Menighedsrådsmedlem: 'Jeg troede, det her var budgetforhandlinger!'
Provstiudvalgsmedlem: 'Det er det også.'
Menighedsrådsmedlem: 'Synes du?!'
Ja, sådan gik det hverken værre eller bedre, end at vi - igen - må igang med den helt store sparekniv.
Som i så mange andre etablissementer, har vi i kirken haft et øje på budgettet. Og av, av, vi måtte føre den store sparekniv. Det er gået bredt ud over hele Køge kirke - lige fra korpigernes dragter til anlægsarbejder og effektiviseringer hos personalet.
Folkekirkens budget er delt i to rammer:
1. Driftsrammen (løn, personale, aktiviteter)
2. Anlægsrammen (vedligehold, nybyg m.v.)
Problemet er, at man ikke må overføre penge de to rammer imellem. Dvs. hvis man er dygtig at spare på driften, kan man ikke proppe pengene i mursten - eller omvendt. Hvis pengene ikke er brugt går de tilbage i den store provstikasse.
I Køge Kirke lagde vi, hvad vi skønnede var et realistisk budget. Vi har haft overskridelser på sidste budget og kunne se, at det ikke hang sammen.
Provstiudvalget var imidlertid af en anden opfattelse. Både hvad galdt drift og anlæg. Følgende ordveksling siger det vist meget godt:
Provstiudvalgsmedlem: 'Der er altså ikke nogen penge. Jeres budget er fuldstændig urealistisk.'
Menighedsrådsmedlem: 'Dvs. vi ikke kan bruge vores budget til noget?'
Provstiudvalgsmedlem: 'Det er korrekt.'
Menighedsrådsmedlem: 'Jeg troede, det her var budgetforhandlinger!'
Provstiudvalgsmedlem: 'Det er det også.'
Menighedsrådsmedlem: 'Synes du?!'
Ja, sådan gik det hverken værre eller bedre, end at vi - igen - må igang med den helt store sparekniv.