Konstituerende møde og kanonsej højmesse
Jeg er altså ikke kommet i nogle udvalg endnu, men ved vores næste møde spiller jeg mig på banen. Desværre har jeg haft misforstået og har fundet ud af, at man nedlagde børne- og ungdomsudvalget i sidste periode og lagt det under aktivitetsudvalget.
Jeg har derfor set mig varm på PR-udvalget og aktivitetsudvalget. Aktivitetsudvalget handler primært om aktiviteter for - netop- børn og unge, men også koncerter og meget andet.
Det er lidt mærkeligt at være medlem af menighedsrådet. Dels fordi jeg for første gang er med i noget organisationsarbejde, hvor ingen griner, når mødet indledes med en salme og en bøn - men nok snarere fordi jeg for alvor er den yngste tilstede. At være rådets benjamin er lidt spøjst - de synes allesammen det er helt vildt, at jeg er der. Jeg holdt op med at tælle hvor mange gange folk sagde til mig på mødet i torsdags hvor glade de var for, at jeg var der. Det stiver selvfølgelig selvtilliden lidt af...Men det er altså lidt mærkeligt at være den eneste under 40.
Ellers stod det allerede på første møde klart hvem, der er på hvilken kirkelig fløj, hvem, der er ude på at lave ballade, hvem, der er paragrafryttere og hvem, der ikke kan lide hinanden. På den måde er det meget spøjst at vade ind i et lukket samfund, hvor alle kender hinanden og har gjort det længere end jeg har levet!
Gudstjenesten om søndagen, hvor vi officielt indtrådte var bare sej! Der var tre børn, der skulle døbes, og da 1. søndag i advent - med kirkelige briller- er nytårsdag (kirkeåret begynder 1. søndag i advent) var der fuld knald på! Kor og Køge Kirke var stort set proppet. Det hjalp selvfølgelig lidt, at hele familien Bauer og Mester fra Valby sad bænket :-) 1 ½ time tog det - og jeg kunne gå derfra velsignet og medlem af menighedsrådet.
Desværre var der ikke noget ceremonielt forbundet med det, men en lang passage i prædikenen handlede om vores store ansvar og hvor meget menigheden skylder os, der påtager os at tage vare på Guds hus. Fedt! Da præsten sagde mit navn, var hele Bauer-bænken nærmest væltet. Vi var alle enige om, at det var ret fedt at få sit navn sagt fra prædikestolen.
Jeg følte mig meget officiel, da vi var til kirkekaffe i sognegården bagefter! 'Dette er menighedsrådsmedlem Jeanette Ellen Bauer'. Jeg er hermed blevet arbejdsgiver (sic!). Vildt.