Jesu fejl

Berlingske bringer idag, på foranledning af et svensk blad, Chef, en liste over Jesu største fejl som leder. Da jeg synes det er ganske underholdende, bringer jeg dem heri fuld længde:

1. Judas var en fejlansættelse.Allerede da Jesus ansatte Judas, var han klar over, at det ville skabe problemer senere.

2. Jobbet stjal al hans tid.Heller ikke Jesus kunne holde sin arbejdstid på et fornuftigt niveau. Han drev sin ledergruppe - de tolv disciple - hårdt. Men sig selv endnu hårdere.

3. Han ansatte kun mænd.De, der forsvarer Jesu kvindesyn, understreger jævnligt, at han omgikkes prostituerede, ligesom de tillægger det stor vægt, at han reddede kvinder fra stening. Men det ændrer ikke ved, at hans ledergrupper bestod af tolv mænd.

4. Hans budskaber var uklare.Tænk hvor mange århundreder med religiøse konflikter som kunne være undgået, hvis Jesus klart og tydeligt havde sagt, hvad han mente i stedet for at tale i lignelser.

5. Han var humørsyg. Jesus var en af historiens mest temperamentsfulde ledere, og det var ikke sjovt at stå i vejen for ham. Det kan dog skyldes hans meget store arbejdspres.

6. Hans afgang kom uventet. Mens disciplene ventede på et stort politisk gennembrud, forstod de ikke, hvad han mente, når han talte om, at hans rige ikke var af denne verden. Da sandheden gik op for dem, var det for sent.

7. Han var inkonsekvent. I begyndelsen var Jesus overbevist om, at hans kald bare omfattede jøder. Ved mødet med en kvinde fra Kanaan gik det op for ham, at hans budskab måtte globaliseres. Dermed ændrede han sit forretningskoncept.

8. Han sløsede med skatten .Jesus og hans disciple levede stort set af almisser. Han fik ikke resultatbonus for antallet af frelste sjæle. Skattemyndighedernes krav om tempelskat blev aldrig honoreret.

9. Han forsømte familien .Forholdet til familien var anstrengt. Han forlod den tidligt for at gå ud og prædike og overlod ansvaret for sine forældre til sine søskende. Jesus er ikke den eneste, som har døjet med at kombinere job og familie. På et tidspunkt afviste han til og med sin egen mor i al offentlighed. Næppe et eksempel til efterfølgelse.

10. Han manglede fremtidsstrategi .Jesus forlod sine disciple uden at give dem nogen planer for hvordan den internationale ekspansion skulle gennemføres. Han må have vidst, at hans værk ville leve videre tusindvis af år efter hans afgang. Men hvad gjorde han for at tilpasse sit budskab til andre tider og kulturer?

Lederskab, tak!

Da jeg stillede op til menighedsrådet, var det med et demokratisk sigte. Jeg tænkte, hvor fantastisk det måtte være, at være en del af en demokratisk kirke - en unik institution i samfundet.

Og det er da også på mange måder utroligt spændende, givende og alt det der. Men kirken mangler noget helt essentielt, som enhver anden demokratisk institution har: Lederskab.

Kirkens opbygning er unik og på samme tid fuldstændig håbløs. Den består af disse små, nærmest autonome enheder, der på mærkværdigvis er filtret sammen gennem et totalt indviklet og uoverskueligt net af økonomiske restriktioner, som den ikke selv bestemmer.

I menighedsrådet har vi ansvaret for vores personale. I Køge Kirke har vi en stor personalegruppe, hvis arbejdsvilkår vi står i spidsen for. Der er en kontaktperson, men det er rådsmedlemmerne som samlet gruppe, der er arbejdsgiveren. Man skal ikke have været på arbejdsmarkedet særligt længe, for at kunne se, at det er et fuldstændig galt system.

Det er ikke alene frustrerende for rådsmedlemmerne, som ikke har et klap begreb om hvad det vil sige, at være arbejdsgiver- endnu værre; det er en totalt uholdbar situation for medarbejderne. Hvem går man til, hvem lægger linjen, hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvordan?

Det er en frustrerende opgave. Jeg ønsker mig en kirke, hvor der er lederskab. Om ikke åndeligt (intet pavedømme her), så ihvertfald arbejdsmæssigt. Kirken er en kæmpe arbejdsplads, og folk har krav på en organisation, der er til at finde rundt i. Man har krav på at kende sin øverste og sin nærmeste leder. Kirken trænger til en personaledirektør!

Det skal måske ikke lige være ham her, der skal lede kirken. Men en personaledirektør var ikke af vejen.